Den søde juletid

Jeg husker mig selv på at skrue ned for forventningerne til mig selv, og til hvad jeg skal, og hvad jeg kan. Men vigtigst af alt – hvad jeg ikke kan. Jeg husker derudover mig selv på at sige: ”Pyt og skidt med det. Det må vente til i morgen.” Det er lettere sagt end gjort. Det er stadig svært for mig at se sådan på tingene, for jeg vil så gerne det hele.

Jeg starter allerede så småt i oktober med planlægningen. Der finder jeg min liste med noter frem fra året før. Mange butikker er begyndt at finde juletingene frem, så jeg kigger i gemmerne. Jeg tjekker, hvad der mangler af gavepapir, gavebånd samt til og fra kort. Jeg begynder at pakke 24 ting ind til en julekalender til et familiemedlem. De gaver har jeg købt gennem hele året og kommet i en kasse. Får jeg gode ideer til gaver med kort holdbarhed, smider jeg en seddel i kassen, så jeg husker mine tanker og ved, hvor sedlen er.

Min hukommelse er som en si, når jeg har for meget om ørerne, har smerter eller er træt. Jeg kan få en genial ide, og næste dag er den sivet stille og rolig ud af tankerne og kommer sikkert aldrig tilbage. Det er jo lidt ærgerligt. Derfor har jeg altid en blok liggende. Skriver jeg det ned, skal jeg ikke bruge energi på at huske det.

Jeg tjekker reklamerne løbende og går skabene igennem. På to do listen skriver jeg, hvad jeg er ved at løbe tør for af mel, sukker med mere. Jeg ved, hvad jeg mangler og kan derfor købe det, når det er på tilbud. Jeg handler få gange om ugen og gerne et sted, hvor jeg kan bestille via app, køre til stedet og få varerne leveret direkte i mit bagagerum. 

I november beder jeg om ønskesedler. Skal gaverne sendes eller afleveres et eller andet sted? Når jeg har styr på det, køber jeg gaverne og ofte online. Det sparer tid og energi. I den periode af forberedelserne er ordet køb foran de fleste sætninger på to do listen. For selvom jeg planlægger og starter med indkøb og julegaver tidligere og tidligere, så er der altid et eller andet, der får hele planen til at vælte. Gigten er fuldstændig ligeglad med, at det er jul. Enten er den helt pjattet med at fejre den sammen med mig, eller så er den det slet ikke. Det er aldrig til at vide. 

Den søde juletid nærmer sig, og i sidste års skriblerier står der en note til mig selv. Bag ikke fem slags, men tre slags småkager. Måske skulle du købe to af dem og kun bage den ene? Du behøver ikke at købe eller lave konfekt. Ingen gider spise det. Virker det? Ikke helt. Men så alligevel. Jeg forholder mig til det og håber, jeg i fremtiden lærer det. Jeg kommer en del af de hjemmebagte småkager i fryseren, for så kan de holde sig friske længere og nydes også efter jul. Så meget har jeg da lært.

Jeg har en kalender for december liggende og skriver mine planer ind for at få et bedre overblik. Men mest for at passe på mig selv. Jeg retter hele tiden i planerne. For måske gør jeg mere end planlagt, fordi jeg har en god dag. Det udnytter jeg og kan så dagen efter slappe af og holde lange pauser, hvis det er en af de dage, der er behov for det. Jeg får ro til at lave ingenting og lade op. Jeg forsøger altid at have en dag med mange gøremål og små pauser og dagen efter en hviledag med få gøremål. 

Juleaften og dagene efter kan være stressfulde. Der er rigtig mange traditioner, der skal være styr på, og derudover kan man føle sig presset på grund af værtsrollen, fordi man ønsker det hele skal være perfekt, og ligesom det plejer. Men behøver det at være det? Er det ikke bare noget, man selv tænker? Hvordan er man en perfekt vært, og hvad skal der til, for at eventuelle gæster også synes, det er en dejlig juleaften? 

Det er jeg begyndt at spørge ind til. Vi får afstemt forventningerne. Ingen har samme traditioner. Det kan jo være de heller ikke er vilde med dessert juleaften, men mener, at hovedretten er en af de vigtigste elementer ved julemiddagen. Når man siger julemiddag, så kommer jeg til at tænke på brun sovs, kartofler, kød samt tilbehør. Hvis ikke desserten bliver spist, hvorfor så bruge energi på at lave den? Er den vigtig for gæsterne, så kunne de måske tage den med? Og så behøver man jo ikke lave det hele den 24. december. Der kan f.eks. sagtens dækkes bord dagen før. Det giver forhåbentlig tid til en rolig stund på sofaen til Disney Juleshow, inden gæsterne kommer.