Den søde juletid

Skrevet af Charlotte Secher Jensen
Redigeret af Heidi Secher Santander

Julen er nok den højtid, jeg holder mest af. Men jeg synes også, julen er den ultimative test i at administrere ske teorien*. Med en never-ending to do liste af opgaver og skønne traditioner. En liste jeg selv har lavet. Jeg ved det. Den tager ikke hensyn til hvordan jeg har det. Om jeg har gigtudbrud, er drøntræt eller har det okay. 


Holder fast i traditionerne…

Hverdagen kan være udfordrende nok som kronisk syg uden de mange tidskrævende traditioner, der stort set alle starter med ordet jul – julegaver, julesmåkager, julefrokost og så videre. Jeg forsøger at holde fast i traditionerne. Helst så mange som muligt, fordi de betyder noget for mig. Men hvis jeg også holder krampagtigt fast i ordene mange samt alle, og kun gør det hele i december, så starter de godt nok med jul, men de ender helt sikkert med, at jeg igen bliver syg af overanstrengelse og ligger på sofaen den første uge i januar med hævede ømme led og med fibromyalgi, der danser derudad. Det ræs kan min gigtramte krop simpelthen ikke holde til længere.


… men husker at springe over, hvor gærdet er lavest

Derfor har jeg i nogen situationer lært at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg har nu altid været elendig til højdespring. Så det er ikke uvant for mig at finde frem til nogle gode strategier og kreative måder at komme nemmere gennem listen af gøremål på. Helst på en tilfredsstillende måde, hvor jeg stadig synes, det hele er præcis som jeg ønsker, når julen skal fejres. 

Det er ikke noget jeg har lært fra det ene år til det andet. Det har taget tid. Jeg har slugt kameler og sagt nej tak. Men også valgt til – valgt det, jeg havde overskud og lyst til, men også prioriteret det, jeg var nødt til. Igennem længere tid har jeg også sagt ja til alt for meget. Med årene er jeg dog blevet klogere på, hvad jeg kan holde til, hvad der er vigtigst, og hvordan det bedst fungerer for mig og familien. 

Her deler jeg lidt ud af, hvordan jeg gør. Det er ikke sikkert, det er den måde, der er den rigtige for dig. Måske har du allerede fundet frem til en god måde at planlægge det hele på. Men kunne du godt bruge lidt inspiration og fif, så du stadig har energi og lyst til at nyde højtiden, så læs med her.


Mine 9 tips til den søde jule tid

  1. Skru ned for forventningerne

    Jeg husker mig selv på at skrue ned for forventningerne til mig selv, og til hvad jeg skal, og hvad jeg kan. Men vigtigst af alt – hvad jeg ikke kan. Jeg husker derudover mig selv på at sige: ”Pyt og skidt med det. Det må vente til i morgen.” Det er lettere sagt end gjort. Det er stadig svært for mig at se sådan på tingene, for jeg vil så gerne det hele.

  2. Planlæg i god tid

    Jeg starter allerede så småt i oktober med planlægningen. Der finder jeg min liste med noter frem fra året før. Mange butikker er begyndt at finde juletingene frem, så jeg kigger i gemmerne. Jeg tjekker, hvad der mangler af gavepapir, gavebånd samt til og fra kort. Jeg begynder at pakke 24 ting ind til en julekalender til et familiemedlem. De gaver har jeg købt gennem hele året og kommet i en kasse. Får jeg gode ideer til gaver med kort holdbarhed, smider jeg en seddel i kassen, så jeg husker mine tanker og ved, hvor sedlen er.

  3. Skriv de gode idéer ned

    Min hukommelse er som en si, når jeg har for meget om ørerne, har smerter eller er træt. Jeg kan få en genial ide, og næste dag er den sivet stille og rolig ud af tankerne og kommer sikkert aldrig tilbage. Det er jo lidt ærgerligt. Derfor har jeg altid en blok liggende. Skriver jeg det ned, skal jeg ikke bruge energi på at huske det.

  4. Hold øje med lageret

    Jeg tjekker reklamerne løbende og går skabene igennem. På to do listen skriver jeg, hvad jeg er ved at løbe tør for af mel, sukker med mere. Jeg ved, hvad jeg mangler og kan derfor købe det, når det er på tilbud. Jeg handler få gange om ugen og gerne et sted, hvor jeg kan bestille via app, køre til stedet og få varerne leveret direkte i mit bagagerum. 

  5. Få ønskelister – og køb online

    I november beder jeg om ønskesedler. Skal gaverne sendes eller afleveres et eller andet sted? Når jeg har styr på det, køber jeg gaverne og ofte online. Det sparer tid og energi. I den periode af forberedelserne er ordet køb foran de fleste sætninger på to do listen. For selvom jeg planlægger og starter med indkøb og julegaver tidligere og tidligere, så er der altid et eller andet, der får hele planen til at vælte. Gigten er fuldstændig ligeglad med, at det er jul. Enten er den helt pjattet med at fejre den sammen med mig, eller så er den det slet ikke. Det er aldrig til at vide. 

  6. Bliver bagværket spist?

    Den søde juletid nærmer sig, og i sidste års skriblerier står der en note til mig selv. Bag ikke fem slags, men tre slags småkager. Måske skulle du købe to af dem og kun bage den ene? Du behøver ikke at købe eller lave konfekt. Ingen gider spise det. Virker det? Ikke helt. Men så alligevel. Jeg forholder mig til det og håber, jeg i fremtiden lærer det. Jeg kommer en del af de hjemmebagte småkager i fryseren, for så kan de holde sig friske længere og nydes også efter jul. Så meget har jeg da lært.

  7. Brug en kalender – også til pauserne

    Jeg har en kalender for december liggende og skriver mine planer ind for at få et bedre overblik. Men mest for at passe på mig selv. Jeg retter hele tiden i planerne. For måske gør jeg mere end planlagt, fordi jeg har en god dag. Det udnytter jeg og kan så dagen efter slappe af og holde lange pauser, hvis det er en af de dage, der er behov for det. Jeg får ro til at lave ingenting og lade op. Jeg forsøger altid at have en dag med mange gøremål og små pauser og dagen efter en hviledag med få gøremål. 

  8. Man behøver ikke være den perfekte vært

    Juleaften og dagene efter kan være stressfulde. Der er rigtig mange traditioner, der skal være styr på, og derudover kan man føle sig presset på grund af værtsrollen, fordi man ønsker det hele skal være perfekt, og ligesom det plejer. Men behøver det at være det? Er det ikke bare noget, man selv tænker? Hvordan er man en perfekt vært, og hvad skal der til, for at eventuelle gæster også synes, det er en dejlig juleaften? 

  9. Forventningsafstem med familien

    Det er jeg begyndt at spørge ind til. Vi får afstemt forventningerne. Ingen har samme traditioner. Det kan jo være de heller ikke er vilde med dessert juleaften, men mener, at hovedretten er en af de vigtigste elementer ved julemiddagen. Når man siger julemiddag, så kommer jeg til at tænke på brun sovs, kartofler, kød samt tilbehør. Hvis ikke desserten bliver spist, hvorfor så bruge energi på at lave den? Er den vigtig for gæsterne, så kunne de måske tage den med? Og så behøver man jo ikke lave det hele den 24. december. Der kan f.eks. sagtens dækkes bord dagen før. Det giver forhåbentlig tid til en rolig stund på sofaen til Disney Juleshow, inden gæsterne kommer.


Stille og roligt nytår

Jeg ønsker hvert år at være på forkant med julen, men den kommer altid lidt som en overraskelse for min krop. Så nytårsaften foregår helst stille og roligt hjemme sammen med mand og dyr. Jeg har ikke behovet for at fejre præcis den sidste dag på året. Jeg vil hellere fejre alle de andre. Dem, hvor jeg har klaret mig igennem uden at føle, at jeg har kravlet gigtramt og med besvær over gærdet. Jeg gemmer mine noter til næste jul i kassen med plads til 24 små gaver. Mærker efter og laver en liste af nytårsforsæt i tankerne, lige inden jeg falder i søvn. De er sikkert glemt dagen efter. Men ønsket om en god jul og godt nytår til jer alle, det er hermed husket.


*Ske-teorien

Ske-teorien er en historie om 2 veninder. Den ene spørger den anden om, hvordan det er at være syg. Den sygdomsramte forsøger at forklare. De taler om energiniveau, valg af aktiviteter og konsekvenserne deraf, det at lære at geare ned og strategier. Det er svært at forklare og endnu sværere at forstå. Derfor finder den sygdomsramte 12 teskeer frem og deler dagens gøremål op i teskeer. De taler om forskellen på deres dag og hvad de hver især bruger deres energi på, samt hvad der sker, hvis den sygdomsramte løber tør for skeer. 

Hvis du ikke kender ske teorien (The spoon theory) og har lyst til at læse den, så kan du finde den på nettet.

Charlotte Secher Jensen
Skrevet af

Charlotte har leddegigt, fibromyalgi og slidgigt. I 2015 vandt hun EULARs Edgar Stene essaykonkurrence og skriver flittigt fangende tekster om livet med gigt. Hun er er administrator af forskellige gigtnetværk. Til hverdag fleksjobber hun som regnskabsassistent i en mindre virksomhed.

 

Charlotte er en fast del af Manigrips ekspertpanel.

Læs mere om ekspertpanelet

Mangler du et nyt hjælpemiddel?

Wini er designet med indsigter fra mere end 120 gigtramte, og er derfor oplagt for dig, som har gigt i fingrende, sclerose, ondt i hænder og led eller generelt har svært ved at holde små genstande. 

Hjælpemidlet er en grebsforstørrer, som du kan bruge til at forstørre overfladen på små og smalle genstande som f.eks. bestik, pensler, tandbørst, hæklenålen – ja faktisk er det næsten kun fantasien, der sætter grænser! 

Med en elektronisk dreven lukkefunktion er Wini perfekt at have med på farten, da man nemt og ubesværet kan bruge den på forskellige genstande. 

Find forhandler
da_DKDA