Tro, håb og havearbejde

havearbejde

Forfatter: Charlotte Secher Jensen

Sanser er porten til verden, hørte jeg blandt andet en gartner i et haveprogram på TV sige, da han skulle beskrive, hvor vigtigt haven var for ham. Det fik mig til at se resten af programmet. Jeg blev nysgerrig.

Det var en af de dage, hvor mine kroniske smerter havde givet mig en tristhed, der sad beskyttende som en tung dyne af manglende mod, til at få mig rejst fra sofaen. Smerterne, trætheden og angsten, der fulgte med al den snak om covid-19 på TV, fik mig til at synke endnu dybere ned i sofaen, og jeg kunne snart ikke finde på mere at rydde op i og sortere indenfor, så da solen kom frem, blev haven det næste jeg kastede mig over. Og der er et eller andet ved at være tæt på naturen. Tæt på haven. Mærke vinden kærtegne kinderne, tage en dyb indånding, se de smukke forårsblomster kæmpe sig op af jorden og række sig mod solen. Stå der med jord på fingrene, dufte til og smage på krydderurterne og lytte til fuglene, der synger. Det skaber en jordforbindelse.

Mine tanker kredser ofte meget omkring smerter og træthed, men der sker noget, når mine sanser påvirkes. Det er en balance. For meget påvirkning kan virke voldsomt. Men når jeg går der helt alene i haven i mit eget tempo, så er det som om, jeg bliver mere bevidst om, at tingene hænger sammen. Det lindrer mine smerter og ændrer mine tanker. Jeg glemmer det hele for en stund og samler stumperne, efter humøret var faldet i et dybt hul. Haven bliver en slags terapi. Det, der er plantet og sået, vokser frem og bevidstheden om, at alt forandrer sig, giver håb. Tingene kan vende med lidt tålmodighed.

Så jeg har i tankerne udskrevet en slags recept til mig selv. Havde i forvejen udleveret en recept til mig selv på sund kost og motion, men det var ikke helt nok. Recepten på havearbejdet blev en slags medicin, for at få mig til at slappe af og tænke på noget andet. Det er godt for min krop, men også for sindet. Det giver mig en form for næring til sjælen, at få alle sanserne i brug ude i haven. På en af de dårlige dage, så sidder jeg måske bare på bænken og udtænker store planer og på en god dag, har jeg planteskeen i hånden og står ved højbedet og udfører en af de mange gode ideer, jeg fik dagen før. Men ud, det skal jeg. Ud og se tingene gro.

Der blev sagt i haveprogrammet, at 2 timers gåtur i naturen eller havearbejde om ugen, skulle gøre en kæmpe forskel og give næring til sjælen. Bare et kvarter hver dag, ville kunne ændre humøret til det bedre, så det skulle da prøves. Jeg må sige, det gør en forskel for mig at komme udenfor. Så kom ud og åbne porten til verden og få brugt alle sanserne. For hvem har ikke brug for næring til sjæl og krop?