Mød vores ekspertpanel!

Hos Manigrip er det vigtigt for os, at vi har en finger på pulsen i forhold til, hvad i har brug for i jeres dagligdag. Derfor har vi allieret os med et fast ekspertpanel, som kan hjælpe os med at teste at vores produkt altid har en relevans for dig. 

“Ideen om vores ekspertpanel bygger på, at vi godt ved, at vi ikke selv har indsigterne. Vi har derfor et ekspertpanel for at have et direkte link til vores brugere og for at få skarpe indsigter fra dem, der bruger vores produkt i deres hverdag”

Thomas Solgaard, Manigrip. 

Men hvem er det her ekspertpanel?



Mød Charlotte Secher Jensen 

“Jeg er med i Manigrips ekspertpanel, fordi jeg synes, at der er rigtig mange hjælpemidler, som aldrig har været i hånden på en for eksempel leddegigtpatient og er blevet testet ordentligt”

– Charlotte Secher Jensen, ekspert

Charlotte fik diagnosen leddegigt da hun var i starten 20’erne, da lægerne indtil da ikke havde fundet, hvad problemet var. Charlotte har derudover også fibromyalgi og slidgigt. 

Til hverdag har Charlotte et fleksjob som blæksprutte og regnskabsassistent i en mindre virksomhed. Charlotte bor sammen med sine to hunde og hendes mand, som hun har to børn med. 

Charlotte bruger blandt andet sin fritid på at skrive og hun er god til det. I 2015 vandt hun EULARs Edgar Stene Essaykonkurrence, med et essay omhandlende mødet mellem læge og patient. 

Charlotte er aktiv i gigtforeninge GAF i Silkeborg og er medadminstrator af facebookgruppen “Gigt/skavanker – Inspiration og støtte til motion”.



Mød Lisbeth Oxholm Snede

“Jeg er med i Manigrips ekspertpanel fordi jeg synes, at hjælpemidler skal være et accessory i stedet for et handicapmiddel”

– Lisbeth Oxholm Snede, Ekspert 

Lisbeth fik sit første gigtanfald da hun var 20 år gammel og højgravid. Hun er derudover også påvirket af gigt følgesygdomme. 

Lisbeth bor sammen med sin mand, som også er far til deres børn. Hun holder af at gå ture i sit lokalområde og at lære nye ting.  

Lisbeth arbejder som selvstændig konsulent og blogger ved sin egen blog, Lisbeth Snede, tidligere Livet med Gigt, og Leddegigtportalen. Tidligere har hun arbejdet som konsulent for Region Midt, hvor hendes store fokus har været patientinddragelse og hvilken betydning det har for patienter i hverdagen. Derudover har hun været ansat som konsulent for private virksomheder, hvor hun har givet værktøjer og vejledning i forhold til at have ansatte, der lever med kronisk sygdom.

Lisbeth har været med til at grundlægge GAF og nonprofit organisationen Patient in Focus, som hun er co-direktør og co-forkvinde for. 

da_DKDA