5 gode råd til at være ung med gigt

Hænder der rækker ud efter hinanden

At være ung og få gigt kan for nogle være en udfordrende og isolerende oplevelse. Gigt er normalt forbundet med alderdom, men faktisk kan alle aldersgrupper blive ramt af forskellige former for gigt. Det kan være svært at forstå og acceptere, at man lider af en kronisk sygdom, som kan påvirke ens livskvalitet og begrænse ens daglige aktiviteter. Her giver vi 5 gode råd, hvordan man kan håndtere at være ung og få gigt.

Det er vigtigt at påpege, at udfordringerne ved at have gigt som ung kan variere meget fra person til person. Det kan for eksempel afhængig af typen og sværhedsgraden af gigt og andre ting som f.eks. støtte fra venner og familie. Det er vigtigt at huske på, at man ikke alene. Der er mange unge, som lever et godt liv med en gigtdiagnose. Og med den rette behandling, støtte og information kan man sagtens leve et aktivt og meningsfuldt liv. 

Find et fælleskab

Som ung med gigt kan det også være svært at finde ligesindede, der forstår, hvad man går igennem, eller forklare andre hvordan man har det. Det kan føre til følelsen af at være alene med sin sygdom. Samtidig er der ikke altid overskud til at deltage i sociale aktiviteter og møde nye mennesker, når man har gigt. Her kan du f.eks. søge et fællesskab med andre unge i samme situation som dig. Det kan f.eks. være hos foreninger som FNUG (foreningen af unge med gigt). Foreninger vil både kunne give dig et fællesskab og give gode råd og viden om, hvordan man lever et godt liv med gigt. 

Snak med din arbejdsplads

Gigt kan påvirke ens evne til at arbejde og kræve tilpasninger på arbejdspladsen, såsom særlige arbejdsredskaber eller arbejdsstationer. Tal med din arbejdsgiver om dine behov og muligheder for tilpasninger. Der kan også være ressourcer og programmer, der kan hjælpe med at sikre en jævn overgang til arbejdspladsen eller finde alternative muligheder for beskæftigelse. Du kan søge information og vejledningen hos Gigtforeningen.  

Tal om dine oplevelser

Gigt kan have en negativ indvirkning på ens mentale sundhed og i nogle tilfælde føre til angst, depression og stress. Det er derfor vigtigt at finde måder at tackle evt. stress og angst på. Det kan samtidig være en god idé at tale åbent med venner, familie, en terapeut eller en rådgiver. 

Udforsk dine økonomiske muligheder

Behandling og medicin kan være dyre, og nogle unge med gigt kan have svært ved at betale for det, især hvis de har svært ved at arbejde eller er på en lav indkomst. Tal med din læge eller apotek om muligheder for økonomisk støtte. 

Find din måde at passe på krop

Gigt kan føre til smerte, stivhed og begrænsninger, hvilket kan påvirke ens evne til at udføre daglige aktiviteter. Fysioterapi og øvelser kan hjælpe med at lindre smerte og stivhed samt bevare mobiliteten. Det kan også være nyttigt at finde måder at forenkle daglige aktiviteter på, såsom at bruge hjælpemidler eller justere ens arbejdsstillinger. Hvis man har svært ved at holde om små og smalle ting, pga. gigten, så kan vores hjælpemiddel Wini være nyttigt.

da_DKDA